Sidste grøntindslag før vinterferien bliver en hel traditionel pizza med knap så tradiotionelt fyld, nemlig aubergine.
Udvandet, stegt og gratineret med parmesanost, er aubergine ikke mindre end fantastisk pizza-topping. Ungerne er også vilde med den. Fordi den får en lidt salt og sprød tekstur, der går godt med den lidt sødere tomatsauce.
Pizzadejen er den samme, jeg plejer at bruge, denne gang dog tilsat kamutmel (kæmpedurummel) i stedet for rugmel.
Tomatsauce (til 2 runde pizzaer):
Svits først: 1 dl revet squash, 2 fed hvidløg og 1 halvt løg i små stykker
Hæld 1 dåse hakkede tomater i
Tilsæt tørret basilikum og oregano, salt og peber (og har du en sjat rødvin, gør det altid godt).
Simrer min 1 times tid
Aubergine
Skær 1 stk aubergine i 1 cm tykke skiver, drys dem med salt og læg dem til udvanding 15-20 min.
Tør saltet let af med et stykke køkkenrulle og steg aubergineskiverne i olivenolie til de er brune.
Rul pizzadejen tyndt ud, fordel tomatsaucen og lidt revet ost (emmentaler, gruyere eller mozarella). JA, osten kommer under fyldet.
Fordel skiver af stegt aubergine og riv lidt parmesanost henover hver skive.
Bag pizzaen i 10-15 min ved. 225-250 grader.
Velbekomme og god vinterferie!

God vinterferie
Det ser nu lækkert ud – måske man skulle lave en minipizza, der passer til én person… og med masser af rucola ovenpå. Sådan elsker jeg mine – men kun med grøntsager er det absolut helt fint!
Endnu en lækker opskrift fra din hånd.
Ønsker dig god og nydsom vinterferie