Selvom formiddagen i dag har været præget af en hel del overspring, så har det også været en dag rig på selvindsigt og yes-følelser. For jeg har – ta da da da –  fundet ind til essensen af mig selv.

Måske tænker du: nu rabler det for hende. Men nej, det gør det faktisk ikke. Jeg er bare ved at være så langt i min egen passionsprocess, at jeg kan se meningen med galskaben. Dimensionerne i det billede, processen lover, man får af sig selv, er for alvor trådt i karakter. Og selvom jeg har været processen igennem før (dog på egen hånd), så er det stadig lige smukt og nærmest rørende at opleve.

Jeg har det lidt som, når man i lang tid har siddet og stirret på et 3D billede uden at kunne se noget og så pludselig træder dimensionerne frem og man kan se, hvad det forestiller. Det er en skøn følelse. Du kan evt. prøve dit 3D syn af med disse stereogrammer for at få en fornemmelse af følelsen, jeg taler om.

Jeg vil undlade detaljerne men blot nævne, at jeg har fået bevis for, at to af mine absolut hyppigste passionsledetråde (altså ting, der er vigtige for mig) er kreativitet og formidling. Og med det for øje, så er det jo ikke mærkeligt, at jeg er vild med at blogge for eksempel.

Indsigten er dog dybere end som så. Nemlig den, at skulle jeg en dag ikke længere kunne blogge af en eller anden grund, jamen så vil jeg stadig være vild med kreativitet og formidling. Jeg ville da “bare” skulle finde en anden måde, hvorpå jeg kunne få disse to ledetråde i spil.

Det er faktisk den helt simple opskrift på et mere passioneret liv. Find først dine ledetråde - det der er essensen af dig og det du kan lide – og dernæst midlerne til at få dem i spil. Eller sagt på en anden måde. Bliv opmærksom på, hvad der generelt tænder dig og foretag dig så nogle konkrete handlinger, der (n)ærer netop dette.

God weekend!

Jeg nærmer mig igen ugens session, hvor jeg skal coaches af min passionscoach in spe. Jeg glæder mig. Men jeg glæder mig ligeså meget til selv at passionscoache igen. For i sidstnævnte process både selv-evaluerer jeg og evalueres af klienten, jeg coacher, og det er mindst ligeså selvudviklende som mit eget passionsforløb.

En af de ting, man skal evaluere sig selv på, er trangen til at give råd. En hovedregel i coaching (med få undtagelser) er ikke at give råd men derimod at stille de rigtige spørgsmål, så klienten selv finder sine svar. 

Det kan godt være en udfordring som coach. For vi (jeg!) er så vant til at give folk råd om det ene og det andet. “Jeg ville gå til lægen med den ryg”. “Måske skulle du spise noget mere til frokost, så du ikke altid er så (lækker)sulten om eftermiddagen”, etc. etc.

Men i den her process og helt præcis i selv-evalueringen af min egen coaching, er det inkorporeret at observere, når jeg har lyst til at give råd. Og det gør jeg så. Observerer. Hele tiden. Professionelt såvel som privat.

Det er nemlig ret smart. Tit forholder det sig sådan, at de råd, du giver eller har lyst til at give til andre, dem har du brug for selv. Så det giver virkelig stof til eftertanke at analysere, hvad det er du råder andre til.

Måske burde jeg selv gå til lægen med mit dårlig knæ? Måske skulle jeg selv tage større ansvar for indholdet af min frokost, så jeg ikke som sønnike, har lyst til kiks og søde sager nogen timer senere?

Hmrf! Der er afgjort noget om sagen.

Prøv det selv! Lyt efter, hvad du rådgiver andre om af stort og småt og tjek, om du ikke selv kunne bruge det råd. Det er meget sjovt – og afslørende!!

Om en time, skal jeg igen coaches i passionsprocessen. Den proces, som jeg er ved at uddanne mig i og som jeg også coacher andre prøve-klienter i.

Det er dejligt at få lov at gå i proces selv. At være den der mærker efter svar og indsigter. Men det er også en udfordring at turde blive stille og lytte oprigtigt efter.

I den forgangne uge har jeg blandt andet arbejdet med taknemmelighed. Et effektivt middel mod bitterhed eller ærgelse. Følelser der ofte går forud for beslutningen om at ville finde sin passion. Og derfor et uundgåeligt emne i den her passionsproces.

Omend jeg ikke føler mig særlig bitter eller ærgelig, så er taknemmelighedsøvelserne altså virkelig gode. Som da jeg i aftes havde sendt mine hjemmeopgaver til min coach og blandt andet havde skrevet, at jeg var dybt taknemmelig over at have fået de dejligste børn, at være elsket af min mand og have et godt helbred (overhørte lige mit dårlige knæs knirken der), ja så var jeg simplethen så glad, da jeg gik i seng.

Der skal nogen gange ikke så meget til. Så jeg vil helt klart anbefale dig det. Skriv en liste, så lang du orker over alle de ting, du er taknemmelig over. Det føles SÅ godt.

God onsdag!